Aarhus kreds Minikursus om Misbrug og Skadevirkning. 30.11.2020

ULF Aarhus kreds vil gerne invitere dig/jer til et minikursus om Misbrug og Skadevirkning.

Her vil du kunne høre om, hvad det vil sige at have et misbrug, hvilke konsekvenser det kan have, både for kroppen og ens sociale liv samt hvad man kan gøre, hvis man gerne vil komme ud af sit misbrug.

Minikurset er tilrettelagt med oplæg, dialog og øvelser, hvor deltagerne inddrages og kan dele deres erfaringer. En underviser og en borgervejleder, som selv tilhører målgruppen, vil stå for undervisningen. Borgervejlederen vil fortælle om sine personlige erfaringer fra et tidligere misbrug.

Du behøver ikke selv at have et misbrug, det kan også være, at du er pårørende eller bekendt til en misbruger, er tidligere misbruger eller måske du bare er nysgerrig på, hvad det vil sige at have et misbrug.

Tid:
mandag den 30. november 2020
fra kl. 19.00 til 20.00

Sted:
Frivillig hus
Sønder Alle 33
8000 Aarhus

Tilmelding: Til Per Lorentzen på telefon 26 11 68 34 senest den 25 november 2020.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Aarhus kreds