”Hjælp, Jeg skal flytte hjemmefra” 28-29.9.2019
11. september 2019
Kursusindbydelse er speaket herunder:
Vi oplever, at mange af jer unge er bekymrede for
at flytte hjemmefra. Derfor har vi i ULF-Ungdom besluttet
os for at lave en mega hyggelig hyttetur, hvor
du samtidig på weekendens kursus bliver uddannet
som ”Hjælp, Jeg skal flytte hjemmefra”-ambassadør.
På kurset kommer vi ind på
- Hvor og hvordan skal jeg bo?
- Hvad er et budget, og hvad skal man bruge det til?
- Forsikringer. Behøver jeg dem?
- Hvad koster mad, el og varme?
Formand for ULF Ungdom Rikke Sørensen vil sammen med andre fortælle om deres egne oplevelser
med at flytte hjemmefra.
Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål til dem.
Det vil foregå i en spejderhytte som ligger på Sjælland.
Du skal selv have sovepose eller dyne, hovedpude og lagen med.
Lørdag aften bliver en aften med socialt samvær omkring bålet.
Vi hygger med musik og festlige aktiviteter. Og tid til en masse god snak.
Pris: Weekenden er gratis for dig og du får din transport refunderet.
Tid og sted:
- til 29. september 2019
Spejderhytten Væreharebo,
Hove Møllevej 18
2765 Smørum
praktisk informationer
Ankomst lørdag den 28. september 2019 kl. 11:00.
Der er mulighed for at følges med os fra Roskilde Station, vi står ved 7-eleven fra kl. 9:00 til 9:30. Vi tager bussen sammen kl. 09:43.
Afgang søndag. Vi slutter kl. 13:15 og tager bus 216 kl. 13:48 sammen til Roskilde Station og hjælper dig med at finde det rigtige tog.
Med i arrangementet er frokost, kaffe og aftensmad lørdag, morgenmad og frokost søndag. Drikkevarer til lørdag aften kan købes på stedet.
Hvis du har lyst, er der mulighed for at du kan ankomme fredag fra kl. 19:00. Der er mulighed for at blive hentet på Roskilde Station fredag aften. Husk at sig det når du tilmelder dig.
Tilmeldingsfrist: Den. 19. september på tlf. 75 72 46 88 eller mail: line@ulf.dk.
Husk: Sovepose eller dyne, hovedpude, lagen og håndklæde.
Hvis du ikke kan finde os, kan du ringe på tlf. 30 48 46 88.
Med venlig hilsen
Rikke Sørensen Formand, ULF-Ungdom