Vi er frustrerede over kæmpe besparelser i Odense

21. juni 2016

Vi udviklingshæmmede i Odense er meget ked af de nyheder vi har hørt. Det er voldsomt, at der skal spares så så mange millioner på handicapområdet. Vi forstår ikke, hvorfor kommunen ikke kan holde bedre styr på pengene.

Vi er frustrerede og føler os virkelig snydt. Der er en meget dårlig stemning blandt os udviklingshæmmede i Odense. Vi er bange for, hvad der kommer til at ske. Hvordan besparelserne kommer til at ramme os både i år og de næste tre år.

Vi er også bange for, at besparelserne til at gå ud over selvbestemmelsen.

Politikerne har regnet med store millionbesparelser ved, at vi bliver mere selvhjulpne.

Men husker de også at spørge os, som det handler om. Husker de, at vi også har selvbestemmelse?

Eller vil de bare  flytte os over i nogle billigere tilbud uden at vi kan sige ja eller nej til det?

Vi vil gerne blive mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp.

Men det skal foregå på en ordentlig måde og ikke bare fra den ene dag til den anden.

Og vi er bange for, at os der er godt i gang med at udvikle os, bliver slået tilbage på grund af alle de forringelser, der bliver lagt op til.

Kirsten Bastholm,

Formand for ULF Odense Kredse