Vi vil gerne være frivillige i almindelige foreninger

25. maj 2016

formanden_nyhed

Udviklingshæmmede skal have mulighed for at være med i almindelige klubber og foreninger. Både som deltagere og frivillige.

Det har ULF arbejdet for de sidste måneder. ULF har nemlig siddet med i tænketanken Nye Alliancer under Socialministeriet.

I tænketanken har vi snakket med andre foreninger om, hvordan udviklingshæmmede kan komme ud og være aktive i almindelige foreninger og klubber og idrætsforeninger. Enten som deltager eller som aktiv frivillig hvor man arbejder der.

Vi synes, det skal være åbent for alle. Alle foreninger skal være åbne for mennesker med handicap – også udviklingshæmmede. Hvis man vil være i en handicapgruppe, skal man gøre det. Hvis man hellere vil være i en almindelig sportsklub, skal der også være plads til det. Derfor har vi i tænketanken nu sendt materiale ud om, hvordan foreninger kan tage godt imod udviklingshæmmede og mennesker med handicap – og måske bruge dem som frivillige. Det er faktisk ikke så svært. Man skal bare være åben.

ULF har lavet en letlæselig udgave af materialet. Det kan I læse her:

http://www.lev.dk/media/3588/pixi-udg-strategi-for-alliancer_handicapvenlig.pdf

I kan også se den her video. Den handler om, at Horsens Kommune sørger for, at udviklingshæmmede kommer ud og laver frivilligt arbejde: