Om ULF
Hvem er ULF?
ULF er en forkortelse, som står for Udviklingshæmmedes LandsForbund.
ULF er en forening for mennesker, der er udviklingshæmmede.
Forenede kræfter
I Danmark er det almindeligt, at man organiserer sig og melder sig ind i forskellige foreninger. Vi har haft svært ved at gøre det samme og vi har prøvet at blive holdt ude - at blive moppet. Tidligere har vi ikke haft tradition for at organisere os selv. Men i ULF gør vi det. Sammen er vi nu engang stærkest.
Du er vigtig
"Vi kan mere end du tror, men vi behøver din hjælp".Vi mener det faktisk.
Din hjælp er vigtig i ULF - og ULF er vigtig for dig.
Sammen kan vi nemlig nå mange mål, som vi for blot for få år siden måtte opgive, fordi vi blev overset og holdt ude.
Det handler om dig
Mange af os synes det er svært at finde en god ven eller kæreste.
I ULF har mange fundet sig nye venner eller en kæreste.
ULF handler nemlig også om venskaber.
ULF påvirker politikerne
Som Udviklingshæmmede har vi drømme og forhåbninger til et godt liv - lige som alle andre. Vi her blot behov for lidt hjælp og støtte.
ULF arbejder året rundt for at skabe opmærksomhed omkring vores livssituation.
Vi forsøger at påvirke dem, der har indflydelse — for kun derigennem opnår vi forbedringer.
ULF har et samarbejde med Landsforeningen LEV,
ULF arbejder for at:
- Blive hørt og få indflydelse på sager,der handler om os.
- Informere andre udviklingshæmmede.
- Laver Kursus og ferieture.
- Vi som udviklingshæmmede ikke bliver udsat for mobning
og diskrimination fra andre i samfundet. - ULF udgiver et blad 6 gange om året,
hvori man kan læse om hvad der sker i ULF.
Kontakt os:
Havnegade 3,1.sal
7100 Vejle
Tlf: 7572 4688
E-mail: ulf@ulf.dk
Støt os:
Reg 7244 konto 100917-1.
Alle gaver og pengebeløb er velkomne.
Du kan også blive medlem ved at betale et kontingent på 100 kr. Klik her for melde dig ind


