Opslagstavlen

En rejse langt, langt mod nord

[Jonna har skrevet til ULF Nyt om en eventyrlig rejse med sin søn Poul – en rejse til det yderste norden, hvor kun ishavet skiller os fra Nordpolen
 For flere år siden læste jeg, at ikke alle udviklingshæmmede oplevede verden som noget rart sted at være. Tilværelsen kunne være kaotisk, og flere følte sig værdiløse, mødet med ”andre” blev ofte oplevet smertefuld.  Noget af en mening. Dette måtte afprøves.
På den baggrund besluttede jeg mig for, at min søn og jeg ville rejse hvert år for blandt at få nogle oplevelser med de ”andre.”
Jeg kalde det for vores kultur- og dannelses rejser, og efterhånden er det blevet til adskillige. Denne gang blev det til en rejse i midnatssolens, samernes og renernes land. Barskt og øde, alligevel eventyrlig smukt og betagende.
Vi sejlede igennem den svenske skærgård, rejste gennem Finlands enorme søhøjland, oplevede det øde og barske Lapland, videre til Tromsø og ombord på Hurtigruten (som egentlig er langsom), gennem Raftsundet og Trollfjorden, hvor vi oplevede den flotteste del af vel nok verdens smukkeste sørejse, fra dækket møder øjet et syn, der vitterlig er et postkort værdigt. Knejsende fjelde, smalle fjorde, brusende vandfald, hvide strande, ørne der flyver. ”Polarlys” anløb Lofoten og to dage fik vi der. Lofoten og fisk er to uadskillelige ting, og der blev spist igennem af alle de dejlige fiskeretter.
Hjemme havde vi ofte snakket om midnatssolen og om, hvor spændende det måtte være at opleve, der hvor midnatssolen skinner 24 timer i døgnet, og en`gang i sit liv bør man vel unde sig selv den oplevelse, det er at stå ansigt til ansigt med midtnatssolen
Der er kun lige det der med det lunefulde vejr, for solen skinner ikke altid perfekt fra en skyfri himmel, tendensen er snarere det modsatte. Det betyder egentlig ikke noget, det der med vejret, for da vi begav os det sidste stykke vej over øen til toppen af den mere end 300 meter høje Nordkapklippe, ja, så følte man sig lille ved naturens blændende mesterværk, glemte alt om kulde, sne, regn og tåge.
Målet var nået, et betagende syn.  Europas nordligste punkt 71 grader 11 minutter 21 sekunder nord.
En eventyrlig rejse fra først til sidst
Det er en berigelse, og en stor glæde at få lov til at rejse med min søn.  Altid har vi være sammen med ”andre” og kun haft positive oplevelser. De ”andre” optager meget hurtig Poul i deres kreds, og  så kan jeg trække mig, hvilket jeg gerne gør. Gider jeg ikke gå med på en tur, ja så er det da sikkert, at Poul får buddet om at tage med de ”andre” - og der sørges godt for ham, han bliver nærmest forkælet. Poul er som regel nede ved middagen på hotellet, før jeg er, af den simple grund, at sidemanden ikke skal være hans mor. Det er skønt for ham – og måske særligt for mig - for jeg glædes over hvordan han gebærder sig, hører hans latter, og de nye sidekammeraters latter. Han bliver altid inviteret med på en cola bagefter. Jeg ser det ud af øjenkrogen - fryder mig over det sete. Skal der stiges op i et højt tårn, og jeg måske synes det så farligt ud, ja, så måtte jeg høre på, om jeg ikke havde et problem med det med højder, og jo bestemt, det har jeg, og sådan noget kan smitte. Den infektion skulle Poul ikke rammes af, så han drog af sted med de seje. Der knyttes bekendtskaber, som rækker ud over rejsen.
Sjovt at opleve, at når den gamle er faldet i søvn ombord på et skib, så er Poul i stand til at få en eftersøgning sat i gang. Ja ja, det er vel også i orden at vide hvor man har hende mor henne.
Mor ”kylling” siger tak
Fik jeg fortalt, at da Poul var på sejltur på Ishavet, og ”kyllingen” mor blev på land, så listede nogle af de andre kyllinger sig til at spørge om, hvad der var galt med Poul?
Galt og galt? Havde det været for år tilbage, så var jeg den, der i hvert fald nok skulle give svar på tiltale, og det var bestemt ikke på den milde facon.
I stedet fortalte jeg nu åbent og forhåbentlig belærende (sådan kan det jo også gå med alderen) om, hvad det vil sige at være født med udviklingshæmning,  at bevare troen på, at også de  har et potentiale i sig til fortsat udvikling , troen  - det er det, der giver styrke til at kæmpe.
Tak  -  Poul fordi jeg igen fik den oplevelse  at være med dig på rejse, at opleve dit dejlige milde væsen, din humoristiske facon, se hvor godt du klare dig, når jeg har trukket mig tilbage, og du er på slap line. At se dig i gode samtaler med de ”andre” og være kvik for en god bemærkning, det er noget der udvikler. Det giver mening.
Så i de mørkeste øjeblikke af dit liv, skal du altid huske at solen atter vil skinne igennem til en god dag, et godt liv. Ligegyldigt hvad dit potentiale er, så kan du nå det.
Så er batterierne ladet op.
Hilsen Jonna og Poul

    Ferie tur til Tyrkiet!

Lørdag d. 23.05.09.
Skulle vi mødes på Billund sleep in hotel.

Søndag d. 24.05.09
Skulle vi op kl. 03.00 vi skulle være i Billund lufthavn kl. 04.00
Vi skulle tjekke in, vi fløj kl.06.00 fra Billund lufthavn, tog godt og vel 4 timer at flyve.
Vi ankom til Tyrkiet ved middags tid.
Det hotel vi boede på hed ”Kemer reach hotel”.
 

Mandag d. 25.05.09
Stod jeg op ved 9 tiden, og gik ned og fik noget morgenmad.
Efter morgenmaden var jeg i swimming pool.
Der var både en udendørs og en indendørs.
Den indendørs var der varmt vand i, det var rigtig godt.
Der var også en sauna.
Om aften var underholdning.

Tirsdag d. 26.05.09
I dag var jeg sammen med nogle andre i
Tyrkiets bad.
Det er bare ærgerligt at man er blevet så skoldet.

Onsdag d. 27.05.09
Det er et dejligt hotel, vi bor på.
Vi er ude og svømme hverdag.

Torsdag d. 28.05.09
Var der nogen der var nede og se på byen
Vi var også ude og spise.

  Fredag d. 29.05.09
I dag var jeg ude og svømme i swimming poolen.

Lørdag d. 30.05.09
I dag var vi i aqua land.
Vi kørte med bus der hen.
Der var 2 rujchebaner.
Jeg prøvede dem begge.
Vi spiste dernede.
 Vi kørte med taxi hjem til hotellet.

Søndag d. 31.05.09
I dag kommer de andre, dem der skal være her i 8 dage.
Jeg glæder mig til at se dem der kommer.
Jeg kender 2 af dem.

Mandag d. 01.06.09
I dag fandt jeg ud af, at der var en mere som jeg kendte fra Nordjylland.
Vi har været i samme bofællesskab projekt.

Tirsdag d.02.06.09
I dag var vi i Tyrkisk bad.
Jeg var i mudder bad.
Det her sted var bedre end det første gang.
Ham der massage mig snakkede meget, så vi fik en god sludder om alt, på engelsk.

Torsdag d. 04.06.09.
I dag skal vi på en hel dagstur.
Vi skal ud og sejle.
Vi kan komme ud og svømme.
Der var nogen der sprang fra båden a.
Det var en flot tur.

Fredag d. 05.06.09
Slappede jeg af.
Var i swimming poolen.
Det er med at nyde det nu, for vi skal snart hjem til Danmark igen.
 
Lørdag d. 06.06.09
I dag var jeg nede i byen, alene.
Jeg ville lige bruge de sidste penge, og nyde
Tyrkiet, for en sidste gang.
Inden man skal hjem til det kedelige Danmark igen.

Søndag d. 07.06.06
I dag er det så hjem rejse dag.
Man skal sige farvel til venner,
Som man har lært at kende.

                                   Dette er skrevet af: Bettina Nielsen

Sommerferie i Kemer Tyrkiet 2009

Skrevet af Anne Dittfeld

Lørdag den 23. maj tog vi hjemmefra, nogle af os skulle bo på hotel i Billund og andre i Kastrup, vi skulle op kl. 3 om natten for vi skulle være i lufthavnen kl. 4 om morgenen.
I den første uge var vi 30 personer, vi ankom til hotellet og fik vores nøgle udleveret. Vi gik ned for at få lidt at spise, og lige uden for hvor vi spiste var der en dejlig stor svimming pool, som vi brugte meget hver dag da vejret var dejligt og det var dejligt at blive afkølet. Nogle aftner spiste vi inde i byen og det var rigtigt lækker, og tjenerne lavede skæg med os de var rigtig flinke.
Vi var også i tyrkisk bad en dag, først var vi i sauna og derefter var vi i kold bobbelbad eller under bruseren, derefter blev vi skrubbet og sæbet ind på en varm sten, derefter kom vi ud at ligge  og slappe af indtil vi blev hentet for at skulle ind og have massage, det var bare en dejlig dag og en rigtig god tur.
En af dagene var vi inde i en park hvor der var en strand og en kæmpe svimming pool med 2 rutsjebaner, vi var i vandet det meste af tiden den dag.

I uge 2 kom der flere ULFer, så vi var i alt 65 personer, det var dejlig med de nye mennesker.
Vi havde en udflugt, hvor vi ULFer havde lejet en båd halt for os selv, så vi var ude at sejle en hel dag, vi lå stille i vandet nogle gange så man kunne bade fra båden af ,vandet var ca. 5 til 6 meter dyb.
Vi fik også frokost på båden, og det var rigtig god mad, der var frugt senere på dagen, under hele turen var der fri bar så vi manglede ikke noget. Da vi skulle starte båden for at sejle hjem havde vi motorstop så vi lå stille  i en time, mens de lavede båden, i mens de lavede den sang vi og dansede gennem båden flere gange, humøret var højt.. da vi skulle i land bekendtgjorde kaptajnen at vi havde tørlagt skibets bar. Det var en rigtig dejlig dag.
Fredag formiddag var vi på marked inde i byen, om eftermiddagen skulle vi i stedet for den sædvanlige fodboldkamp, spille vandpoolo, da det var så vart. Det var ULFer mod hjælper, og hjælperne vant desværre selv om vi gjorde vores bedste. Vi sluttede dagen af med at gå ud at spise alle sammen som afslutning på ferien. Lørdag aften var der mange der var ude at se kampen Sverige mod Danmark. Søndag var der så afsked først sagde vi farvel til Billund folket og derefter rejste vi selv hjem til Kastrup
Det var en rigtig dejlig ferie og jeg tager med næste år igen

Men jeg syntes godt hjælperne må blande sig lidt mere mellem ULFerne når vi er ude at spise

Skrevet af Anne Dittfeld