Juletur Hamburg – november 2019

På denne juletur skal vi opleve Hamburg by, som er smukt pyntet op til jul. Luften vil være fyldt med lækre dufte fra julemarkederne. Herunder kan du læse nærmere om programmet.

  1. dag: Udrejse
    Vi kører via Padborg mod Hamburg og nyder det sidste af eftermiddagen omkring den julepyntede rådhusplads. Sidst på eftermiddagen kører vi til vores hotel og checker ind. Aftensmaden spiser vi sammen med Riis Rejser på en restaurant nær hotellet (dette er inkluderet i prisen). Hvad der skal ske om aftenen, bestemmer du selv.
  2. dag: Byrundtur
    Først vil der være mulighed for handel i den travle gågade, eller man kan se nærmere på julemarkedet. Efter frokost kører vi med vores rejseleder på en oplevelsesrig to-timers byrundtur i Hamburg. Vi ser mange af byens spændende steder og seværdigheder og slutter i centrum ved Mönckebergstrasse. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet.
  3. dag: Hjemrejse
    Sidst på formiddagen kører vi igen fra Hamburg, og vi nyder den smukke køretur gennem det bakkede terræn ved Holstensk Schweiz. Vi gør stop ved gården Stocksee Hof, der ligger ved Neumünster (entré ca. 6 € – dette er ikke inkluderet i prisen). Også her har man pyntet op til jul, og i og omkring gården fordriver man let et par timer med at se, smage og opleve. Sidst på eftermiddagen er der ophold ved grænsen, hvor der er mulighed for at gøre de sidste indkøb. Husk ikke at købe mere, end du selv kan slæbe.

 

OBS

Bussen samler op flere steder i Danmark, se opsamlingssteder og ca. opsamlingstider her
OBS! Transport til/fra opsamlingssted står den enkelte gæst selv for.

 

 

Rejsetidspunkt og priser

Afrejse: den 29. november 2019

Hjemkomst: den 1. december 2019

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: kr. 4.200

Tillæg for eneværelse: kr. 700

 

Inkluderet i prisen

  • Busrejse til Hamburg t/r
  • Morgenmad i bussen (dag 1)
  • Frokostsandwich (dag 1)
  • Hotelophold på Motel One Hamburg am Michel
  • Aftensmad på restaurant (dag 1)
  • Morgenbuffet på hotellet (dag 2 + 3)
  • Deltagelse af ULF Feries frivillige
  • Dansk rejseleder fra Riis rejser

 

Tilmelding og betaling

Tilmelding hurtigst muligt, gerne inden 16. juli 2019 (indsend skema)

Depositum på kr.1.050,- betales ved tilmelding

Restbeløbet betales senest d. 20. september 2019

 

Reg. nr.: 7562 Konto nr.: 1118274

Tekst: navn/Hamburg

ULF Ferie er formidler for Riis Rejser. Riis Rejser er teknisk udbyder. Riis Rejser CVR. nr: 26212057, medlem af rejsegarantifonden nr. 1466

 

Du kan downloade løsblad for rejsen her