ULF ungdom
Formand for ULF-Ungdom
Lars Gjermandsen
Alt henvendelse om ulf ungdom på ULF's kontor mellem
kl. 9.00 - 16.00 på tlf. 75 72 46 88
Hvem er ULF-Ungdom?
ULF-Ungdom er en ungdomsafdeling under Udviklingshæmmedes Landsforbund – i daglig tale kaldet ULF. Vores målgruppe omfatter udviklingshæmmede mellem 15 og 35 år. Formålet er at lave arrangementer, som er særligt rettet imod de unge.Knuus
Knuus er et kontaktbureau specielt beregnet for udviklingshæmmede, hvor man kan møde nye venner eller eventuelt finde sig en kæreste. For at kunne benytte siden kræver det et medlemsskab på 100 kr. om året hos ULF-Ungdom, og så kan du bruge hjemmesiden lige så meget du vil. Hjemmesidens adresse er: www.knuus.dk
Ferie
En gang om året arrangerer vi vores ”pædagogfri” ferie. Turen går på skift rundt til nogle af de europæiske lande. Formålet med ferierne er, at man får mulighed for at lære nye mennesker at kende og opleve en anden kultur. Vi tager rundt og besøger institutioner og værksteder for at få nogle erfaringer med hjem, som måske kan bruges i vores egen hverdag.
Lokale kredse
Bestyrelsernes opgave er at holde øje med, hvad der rører sig lokalt og om muligt at komme i dialog med regions- og byrådspolitikere på områder, der påvirker udviklingshæmmede og deres hverdag. For øjeblikket har vi 16 kreds rundt om i Danmark, og flere er under opstart.
Bestyrelseskurser
Ca. 4 gange om året arrangerer vi weekendkurser for bestyrelserne i vores amtskredse. Formålet er at give medlemmerne nogle redskaber til at kunne arbejde i en amtskreds. Hver enkelt kreds modtager et årligt beløb fra ULF til at lave aktiviteter for. På kurserne lærer medlemmerne at planlægge en aktivitet, lave et budget og føre regnskab.
Kurser
To gange om året afholder vi kursus for alle medlemmer, hvor vi tager forskellige emner op, såsom alkohol, ensomhed, job og uddannelse.
Arbejde / uddannelse
For mange udviklingshæmmede er det meget vigtigt at have noget at stå op til hver dag. Derfor er vi i dialog med både amter og værkstedsledere for at sikre, at loven bliver overholdt. Vi arbejder også for, at man mere frit skal kunne skifte arbejdsplads på lige fod med alle andre borgere, hvis man har lyst til at prøve noget andet. Udviklingshæmmede skal tilbydes videregående uddannelse på lige fod med det øvrige arbejdsmarked, som kan tilpasses den enkeltes niveau. Nogle værksteder samarbejder med de regionale AMU-centre, som hjælper brugerne med eksempelvis at tilrettelægge kurser specielt for udviklingshæmmede.
Medlemskontingent i ULF-Ungdom og Knuus: 100 kr. årligt


