Bliv medlem af ULF eller ULF Ungdom

Det koster 200 kroner om året at være A-medlem af ULF. Det er cirka 16 kroner om måneden – Det er det samme som 2L cola på tilbud i Netto, men du får så meget mere for dine 16 kr hos ULF.

For dine 16 kr om måneden får du:

  • ULF bladet med posten 6 gange om året
  • Gratis medlemskab på vores datingside KNUUS www.knuus.dk.
  • Indbydelser til vores fester, kurser, foredrag og andre aktiviteter
  • Mulighed for at tage med på ULF Feries rejser.
  • Nye venner fra hele landet – eller du kan måske finde en sød kæreste?
  • Mulighed for at lære meget og bliver klogere på mange ting om dig selv og dit liv
  • Mulighed for at være aktiv i vores forening og lave frivilligt arbejde
  • Lov til at være med til at bestemme, hvad ULF skal arbejde med

Og herud over støtter du ULF’s sag: Nemlig at mennesker med udviklingshandicap skal være selvbestemmende i deres eget liv.

A-medlemskaber er aktive medlemskaber. Det betyder, at hvis du er A-medlem, kan du b.la. bruge Knuus.dk, deltage på ferier med ULF-Ferie, har stemmeret på Landsmøder og kan være aktiv i en lokalkreds. Derudover modtager du ULF-Nyt 6 gange om året, indbydelser til aktiviteter i lokalområdet og på landsplan.

ULF UNGDOM
Du kan også have et ULF Ungdoms medlemskab. Det koster kun 130 kr om året. Det er ca 9 kr om måneden. For de 9 kr. får du:
• Medlemsbladet Unge – Lighed – Fællesskab 4 gange årligt
• Medlemsbladet ULF NYT hver 2 måned
• Indbydelser til landsdækkende aktiviteter for unge i ULF Ungdom
• Indbydelser til Landsdækkende aktiviteter i samarbejde med ULF (f.eks. efterårskursus og datingfest)
• Feriekatalog og mulighed for at rejse med ULF Ferie
• Adgang til knuus.dk – Dating-site
• Medbestemmelse i foreningen
• Sex og kæresterådgivning
• Vennetjeneste

Du kan tegne dit medlemskab lige her.

 

knap_medlemsskabULF enkelt medlem  (stemmeberettiget)
knap_medlemsskabULF Medlemskab foreninger og grupper

knap_medlemsskabULF Ungdom enkelt medlem (stemmeberettiget)

Du kan blive medlem af ULF, når du fylder 16 år

ULFs Behandling af personoplysninger

  1. Almindelige personoplysninger på foreningsmedlemmer, herunder navn, adresse, fødselsdag, mailadresse, indmeldelsesdato for foreningen og foreningens navn.
  2. Almindelige personoplysninger på medlemmer af kredse / frivillige, herunder navn, adresse, fødselsdag, mailadresse, indmeldelsesdato for foreningen og foreningens navn.
  3. Almindelige personoplysninger på ansatte, herunder navn, adresse, fødselsdag, mailadresse, ansættelse dato samt CPR-nr.
  4. Du har altid ret til (lov til) at bede om at få slettet dine data fra ULF, hvis du ønsker det. Hvis du melder dig ud af ULF, så bliver dine data gemt i 3 (tre) måneder. Du har også ret til altid at kontakte ULF for at høre, hvilke data der er på dig.

 

Her indsamler vi oplysninger fra

Vi får altid oplysninger direkte fra dig. Enten via din indmeldelsesblanket med underskrift, ved telefonopkald med dig eller via din mail.

 

Udviklingshæmmedes Landsforbunds formål med behandling af dine oplysninger

Vi behandler dine oplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund (hjemmel).

 

Lovlig grunde til at behandle oplysninger om dig er

  • At vi som forening har en legitim interesse i at behandle dine oplysninger.
  • At det er nødvendigt, for at vi kan opfylde en aftale med dig.
  • At loven stiller krav om, at vi behandler dine oplysninger.
  • At du har givet samtykke til, at vi kan behandle dine oplysninger.

 

Formålene med at behandle oplysninger om medlemsforeninger og brugere af Udviklingshæmmedes Landsforbund med hovedkontor i Vejle er

  • At behandle medlemsoplysninger, herunder at opkræve kontingent og udsende medlemsblad.
  • At vi kan drive foreningernes aktiviteter, herunder planlægge, gennemføre og følge op på dem.
  • At kunne levere ydelser, som at invitere til kurser, aktiviteter, samt nyhedsstof, og information om rejser, som du har bestilt gennem ULF Ferie.
  • At administrere din relation til foreningen.

 

Formålene med at behandle oplysninger om medlemmerne, de frivillige og ansatte i ULF

  • At vi kan koordinere og håndtere frivillige og ansattes opgaver i foreningen
  • At vi har overblik over og kan udvikle frivilliges og ansattes erfaringer og kompetencer.
  • At opfylde lovgivningen, herunder krav i serviceloven. For eksempel kravet om at indhente børneattest for alle der arbejder med børn og unge.
  • At kunne udbetale kørsel og betaling for udlæg, samt løn til ansatte.
  • At administrere din relation til foreningen.