ULF-Tolke

Projektet løb fra 1-09-2020 til 31-12-2021
Om projektet
Med projektet ULF-tolke ville vi gøre det lettere for mennesker med udviklingshandicap at blive hørt og få indflydelse på beslutninger, der handlede om deres liv. En ULF-tolk var en frivillig, som for eksempel kunne forklare et svært ord på et møde eller hjælpe et medlem med at få sit budskab frem i et læserbrev. Det var altid medlemmet selv, der bestemte, hvad han eller hun ville sige.
Vi udviklede et kursus for frivillige ULF-tolke. Her lærte de frivillige om arbejdet i vores lokalkredse og øvede sig i at bruge et sprog, som alle kunne forstå. De talte også om, hvordan de kunne hjælpe til på et bestyrelsesmøde og samtidig give medlemmerne plads til selv at træffe beslutningerne.
Erfaringer fra projektet
Da vi spurgte medlemmerne, hvad de især gerne ville have hjælp til, fremhævede de arrangementerne i lokalkredsene. For nogle handlede det om at få en idé til et arrangement ført ud i livet. For andre handlede det om selv at kunne være med – for eksempel ved at få hjælp til at finde ud af, hvordan de kunne tage toget eller bussen til et arrangement i en anden lokalkreds.
I dag hjælper frivillige stadig til i vores lokalkredse. Medlemmerne kommer med idéerne og beslutter, hvad de gerne vil lave sammen. De frivillige hjælper med det praktiske, så idéerne kan blive til fælles oplevelser.
Evaluering
Tove Stenderup evaluerede projektet.
Projektet blev støttet af TrygFonden.

