Assens kreds “Spejdertur” 16-19.10.2025

Kom med på spejdertur 😊

Vi er 7 kredse, som har lavet en 4 – dages spejdertur til Skovgården ved Middelfart.

Så tag med ULF Assens kreds på spejdetur!

Her har du mulighed for at møde og hygge dig med andre ULF-medlemmer og måske få nye venner.

Skovgården er et lejrcenter, hvor man kan slå sig løs med mange forskellige aktiviteter som blandt andet boldspil eller en gåtur i området.

Der vil være en festmiddag fredag aften, hvor der vil være 2 genstande med i prisen.

Tidspunkt:

Torsdag den 16. oktober 2025 kl.15.30 til søndag den 19. oktober 2025 kl. ca.15.30

Mødested:

Vi mødes om torsdagen på Middelfart station i forhal kl. 15.30, hvor der vil holde en bus, som kører os til stedet. Hvis du selv ønsker at transportere dig til hytten, er du velkommen i hytten fra kl. 16.00.

Adressen på hytten:

Skovgården, Karlskovvej 35, 5500 Middelfart

Pris:

Pris pr. person er 702 kr. som bedes sat ind på reg. nr. 7562, konto nr. 1138868 senest den 1. september 2025.

Inkluderet i prisen:

  • Transport mellem Middelfart St. og hytten
  • Ophold på Skovgården
  • Aktiviteter på Skovgården
  • Alle måltider fra aftensmad torsdag til og med frokost søndag inkl. saftevand
  • Der vil være frivillige til stede som støtte

Ikke inkluderet i prisen:

  • Hjælp til personlig pleje

Praktiske oplysninger:

Overnatning vil være på sovesal eller i shelter.

Da vi bor på Skovgården uden personale, hjælpes vi ad med de praktiske opgaver, for eksempel madlavning.

Tilmelding:

Der er tilmelding på kreds@ulf.dk eller telefon 75 72 46 88 senest den 1. september 2025.

Vi håber, at det lyder spændene, så du har lyst til at deltage. 😊

Med venlig hilsen

ULF Assens kreds

i samarbejde med 6 andre ULF kredse

Pakkeliste:

Tøj

  • Undertøj
  • Tøj: Bukser, bluser, strømper
  • Indendørs sko
  • Udendørs sko/støvler
  • Varm trøje til om aften
  • Passende overtøj
  • Tjek evt. vejrudsigten et par dage inden turen, så du får pakket det rette tøj.

Andre ting

  • Sengetøj (dyne/sovepose, hovedpude, dynebetræk, lagen, hovedpudebetræk
  • Liggeunderlag til overnatning i shelter
  • Toiletsager
  • Evt. medicin – skal være doseret
  • Mobil + oplader
  • Lommepenge